Først og fremmest rigtig glædelig jul! Jeg håber virkelig, at I alle havde den skønneste aften med jeres nærmeste! Det jeg altid har elsket mest ved julen er uden tvivl, at familien samles og der hygges! Vores juleaften blev holdt her i Dubai. Trods de eksotiske omgivelser fik vi stadig holdt fast i traditionerne. Vi fik bikset flæskesteg, and og risalamande sammen så alt næsten var som det plejer. Vi dansede om juletræet og åbnede gaver i bunkevis. Vi havde virkelig en hyggelig aften! Normalt plejer vi at være til julefrokost både 1. og 2. Juledag men ikke i år. Vi har her til formiddag gået en lang tur med hundene og spist lækker brunch udenfor i varmen. Resten af dagen står den på sol og hygge ved poolen. Jeg håber, at I har nogle hyggelige juledage med familien! Ovenover ses lidt billeder fra vores juleaften.