INVISALIGN UPDATE

Hey girls. Det er efterhånden lidt tid siden, at jeg har snakket om min invisalign bøjle, for ja, jeg går stadig med bøjle på tænderne ;-). Jeg har ca. haft bøjlen på i 9 måneder, og jeg er snart ved at være færdig. Jeg har nu kun en bøjle tilbage, og så skal jeg lige have finjusteret mine tænder til sidst. Jeg er SÅ ubeskrivelig glad for, at jeg tog valget om at få bøjle på og få rettet mine tænder. Nu forstår jeg knap nok hvordan jeg førhen har levet med mine "skæve" tænder, haha. Der er en del af jer som løbende har spurgt ind til bøjlen, forløbet m.m., så jeg tænkte derfor, at jeg lige ville besvare nogle af de typiske spørgsmål angående forløbet og invisalign.

Havde du svært ved at snakke, da du fik bøjlen i?
- Ærligt, ja! Første gang jeg fik min første bøjle på, så læspede jeg ret meget. Men allerede efter en dag eller to, så vænnede jeg mig til bøjlen, og det blev meget bedre. Det er slet slet ikke så slemt, og nu kan mine venner slet ikke høre forskel på når jeg snakker med eller uden bøjle.

Hvor længe skal du have bøjle på, og hvor længe har man typisk bøjle på? Hvor lang tid varer forløbet?
- Jeg fik at vide af min tandlæge, Nimmi at jeg skulle forvente mindst et år. Med tiden er det så gået overraskede godt og mine tænder er samarbejdsvillige til at rykke sig, så jeg er nok færdig nogle måneder før tid. Det er meget forskelligt fra person til person hvor længe man skal have den på, afhængigt af hvor meget man vil have rettet. Jeg får rettet stort set alle tænder og bid så jeg synes langt fra at et år er længe.

Har koster en behandling?
- Det er meget forskelligt og igen afhængigt af hvor meget man vil have rettet på. Prisen starter på 10.000 ved invisalign. Se evt. prisliste HER.

Er det rigtigt at man skal have skinnerne på i 22 timer af døgnet? Hvordan kan du det, kan du drikke og spise med dem på?
- Jeg tænkte præcis det samme da jeg fik det at vide? Hvordan kan man have dem på 22 timer af døgnet, og det kan man altså heller ikke altid. Jeg kan sagtens drikke med min bøjle på, så det er nemt nok. Når jeg spiser tager jeg bøjlen ud og så børster jeg mine tænder/bøjle efterfølgende og tager den i igen. Hvis jeg er ude på cafe om dagen og spiser en frokost, så har jeg anskaffet mig sådan et lille kit med en lille tandpasta og tandbørste så jeg lige kan gå på toilettet og få bøjlen på igen. Det er slet ikke så besværligt som det lyder, og man vender sig hurtigt til det. Nu ville det føltes helt underligt, hvis IKKE jeg skulle have bøjle på, hehe.

Er det bøvlet at skulle børste tænderne og skinnerne, når du har spist?
- Nej langt fra. Det er slet ikke eet problem, og hey nu får jeg bare børstet mine tænder flere gange om dagen end jeg gjorde førhen, så det er jo ret smart ;-)

Lægger folk mærke til dine skinner, eller er de nærmest usynlige?
- Hm, jeg tror selv at jeg ligger mere mærke til dem end andre. Jeg ser dem selv tydeligere end mine venner og familie. Jeg kan nemt være sammen med en veninde i flere timer uden at hun har bemærket at jeg har bøjle på. Når jeg så siger det, så bliver de altid helt overrasket over at de slet ikke så den.

Hvor varierende synes du forløbet har været i forhold til ømme tænder, efter du har skiftet skinne?
- Det er meget svingende med ømme tænder. I starten havde jeg utrolig ondt i mine tænder og generelt munden. Jeg tror lige, at mine tænder skulle vænne sig til at blive skubbet til. Nu har jeg ondt de første par dage, når jeg skifter bøjle, men ellers er det ikke så slemt.

Jeg tænkte på, om ens tænder kan være for “skæve” til at denne metode vil virke?
- Jeg tænkte præcis det samme da jeg for første gang kom op til min tandlæge, Nimmi. Han grinte lidt ad mig, da jeg spurgte om han overhovedet kunne rette mine tænder, for selvfølgelig kunne han jo det. Jeg tror næsten altid at de kan gøre et eller andet, men igen ta en snak med din tandlæge.

Lad mig endelig vide, om I har andre spørgsmål eller lignende ting som I gerne vil vide angående Invisalign og mit forløb. I kan læse meget mere om Invisalign og min dygtige tandlæge HER.

xoxo Maria

Synes godt om

Kommentarer

Claudia
,
Hej Maria! Har nu undersøgt i næsten et år, hvad det ville koste at få rettet mine tænder med invisalign, og er kommet frem til at det vil koste 30.000 næsten alle steder jeg henvender mig. Dette er dog i overkanten lige pt. Især da jeg skal have rettet en fortand og derfor skal have rettet både over og undermund. Kan se at priserne er meget billigere her hvor du henviser til. Har du det på i begge kæber og hvad har du endt med at betale for behandlingen? Mvh Claudia McGovern
LivingScandinavian
LivingScandinavian,
Hej Maria. Jeg tænkte på om disse "knapper" du har på tænderne er meget synlige? også uden bøjlen på? og om de er ubehagelse og stikker mod læben? Tak for indlægget, det er super at kunne følge din behandling, da jeg selv står til at skulle have invisalign bøjle. Hilsen Camilla
nouw.com/livingscandinavian
Claudia
IP: 82.99.3.229

Instagram @mariakragmann