HOW TO STAY IN SHAPE WHILE YOU ARE ON VACATION

Mange af jer tænker nok, at man skal slappe max af på ferier og lave absolut ingenting, når det kommer til træning. Og det er også meget fint. Jeg havde selv samme tankegang få år tilbage. Hver gang jeg rejser bliver mine venner altid overrasket over, at jeg har taget træningstøj med. Det er næsten lige meget hvor jeg rejser hen, så er træningstøjet med. Hvad end det er en tur til Paris, Maldiverne, Stockholm eller Spanien.

Selvfølgelig vil mange af jer nok mene, at man skal give sig lov til at slappe af på ferier, og det er jeg helt cool med. Til de af jer, som måske er en anelse aktiv til hverdag og sagtens kan sætte jer ind i at være aktiv på ferie, så lyt med her. Det behøver nemlig ikke at være så svært, hårdt eller tidskrævende at træne på ferier. Jeg træner langt fra ligeså lang tid når jeg rejser. Bare det at komme igang og få svedt i 15 minutter, kan være nok for mig.

Træning på ferier behøver ikke være længe eller bøvlet. Jeg er et A menneske, og kan derfor godt lidt at starte dagen med en omgang træning - så smager morgenmaden en anelse bedre efterfølgende ;-).

Nedenunder vil jeg nu remse op, hvilke træningsformer jeg anvender når jeg rejser:

Løb, powerwalk og hiking - 20 minutters løb, gå eller hikikng er klart en af mine favorit former for træning når jeg rejser. Her får jeg nydt omgivelserne, og hvis jeg træner med andre, så får vi lige vendt verdenssituationen på de 20 minutter ;-). Jeg er også vild med at kombinere alle tre ting, så jeg både løber, går og hiker. Det er en fed kombination!

Svømning, snorkeling og vandsport - Jeg er lidt af en tøsepige når det kommer til vand. Jeg ELSKER vand med det skal virkelig være varmt før jeg hopper i og bader. Når vandet er varmt, kan jeg godt lidt at svømme rundt eller snorkle og se på fisk. Jeg føler slet ikke at det er træning, men jeg kan tydelig mærke efterfølgende, at jeg har brugt min krop i vandet. Når det så er sagt, så er jeg lidt af en action pige. Jeg er vild med at køre på jetscooter eller stå på paddleboard, og begge ting er jo også træning - men på en sjov måde.

Træningscenter - Ofte når jeg rejser, tilbyder hotellerne træningscenter, hvilket jo er super fedt. Det er dog sjældent de bedste maskiner de tilbyder, men vær kreativ og brug gerne nogle maskiner som du aldrig ville bruge derhjemme. Jeg er et vanemenneske, så for mig, er det godt at komme til et nyt center hvor de har andre maskiner. Så får jeg trænet noget nyt. Igen så er det altså helt cool ikke at træne længere end højest nødvendigt. Jeg går ofte op ad bakke på løbebånd i 15 minutter og laver derefter øvelser på gulvet og med vægte.

Boldspil og strandtennis - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg med årene er blevet utrolig dårlig til at ligge stille en hel dag. Jeg tror det er noget som er kommet med alderen. I mine teenageår var jeg god til at ligge med snotten i solen i 8 timer, hvor nu 1 time føles som evigheder. Derfor er jeg blevet ret glad for boldspil. Dog ikke ligmed at jeg er god til det ;-). Jeg er vild med at spille strandtennis, og jeg kan nemt få flere timer til at få med det. Derudover kan jeg godt lide at kaste/skyde bold til hinanden. Min veninde, Freja og jeg laver stort set ikke andet når vi soler end at spille strandtennis eller kaste bold. Så får vi snakket, solet og trænet på én gang!

Træning behøver ikke at være en belastning eller noget som skal overståes. Træning kan virkelig gøres nemt og simpelt - også når man er på ferier. Lad mig vide hvad I tænker om dette træningsindlæg samt om I kunne tænke jer mere træning her på bloggen. Må I have en skøn dag!

xoxo Maria

Synes godt om

Kommentarer

Anne
,
Helt vildt fedt indlæg med gode idéer til træning på ferie! Jeg tænker nemlig tit "årh, det er jo allerede mega varmt, og 1 times løbetur er total uoverskuelig i den her varme", når jeg er på ferie. Men det behøver jo slet ikke være så lang tid - lidt har også ret. 😊 Og fedt med et lidt anderledes indlæg end de emner, du normalt skriver om. Ønsker dig en skøn tirsdag! 😊
Anne
IP: 82.99.3.229

Instagram @mariakragmann