ASK ME (PART 2)

[vidcore vid="SKFKr1zD"] Det er blevet tid til at besvare de sidste spørgsmål, fra min spørgerunde. Jeg håber, at mine svar kan bruges, og at I synes det er sjovt at lære mig at kende lidt bedre. Hvor gammel er du? Jeg er 22 år gammel og har fødselsdag d.18 juli. Hvad laver du udover at være blogger ? I sommers blev jeg færdiguddannet som grafisk designer og har siden da valgt at fokusere på min blog og dens potentiale. Jeg elsker alt ved bloggen, og kunne slet ikke forestille mig et “liv uden den”. Det lød underligt, men den er god nok ;-). Ved siden af bloggen arbejder jeg et par timer om ugen for smykkefirmaet, hvisk, hvor jeg står for at formidle nyhedsmails, og guide deres stylister med nye trends og andre tips. Hvor er dit ynglings gå i byen / og spisested i Kbh? Mit favorit gå-i-byen-sted i København må nok være Sunday. Jeg er vild med, at der er alle slags mennesker derinde. Alle typer! Det er uden tvivl der vi altid ender. Mit ynglings spisested i København? Puh den er svær. Der er mange restauranter jeg er vilde med, men hvis jeg skal vælge én nu og her må det være restaurant Höst. Jeg elsker deres atmosfære, utrolig gode betjening og ikke mindst deres helt fantastiske mad! Hvad fik dig til at ville starte en blog? Jeg kendte ikke spor til blogs eller hele denne blogverden dengang jeg startede. Jeg anede ikke engang, at man kunne tjene penge på det. Jeg startede bloggen fordi jeg altid har interesseret mig for at tage billeder derudover var jeg sikker på at jeg kunne inspirere andre piger til at hoppe i noget nyt, skørt og anderledes. Bloggen er vokset meget, og jeg havde aldrig troet at det ville være noget jeg kunne leve af. Er du naturlig så slank som du er ? Da jeg var lille var jeg meget kræsen. Når vi fik pizza derhjemme ville jeg kun spise skorpen, fordi jeg ikke kunne lide pizzaen. Jeg tror på, at det må have været hårdt for mine forældre med sådan et kræsent barn. Jeg var den i klassen som var senest til at udvikle mig, jeg var altid den laveste og hende som fik bryster som den sidste. En meget spinkel pige var jeg. Som nævnt i tidligere spørgerunde, kommer jeg fra en aktiv familie og jeg har derfor trænet de sidste mange år. Jeg ved ikke om jeg er tynd af natur. Jeg har ofte prøvet at holde pauser med min træning på lange ferier og har aldrig taget på af det, så jeg tror egentlig ikke det gør den store forskel, at jeg træner så meget. Jeg kan bare rigtig godt lide at få pulsen op og mærke at jeg lever. Jeg er vild med at få svedt ud, og så får man sådan en god energi af det! Hvad har du tænkt ift. din uddannelse som grafisk designer? Og går du i skole lige nu? Jeg har ikke tænkt vanvittig meget over hvad jeg skal være når jeg bliver “voksen”. Jeg er uddannet grafisk designer med speciale i marketing og kunne helt sikkert godt tænke mig noget mere i rygsækken. Lige nu læser jeg ikke noget, da jeg har valgt at fokusere på bloggen, men jeg er da begyndt at tjekke op på hvad studier der virker interessant og som noget for mig. Jeg tror godt at jeg kunne finde på at læse noget kommunikation eller marketing. Det lyder vildt spændende! Er du A eller B menneske? Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker at gå sent i seng og sove længe ;-) Hvad er din livret? Hm den er svær, meget svær. Jeg svinger meget. Jeg er helt tosset med tapas, men spiste det så meget i en periode, at jeg faktisk har haft holdt en lang pause med det. Ellers er jeg vild med lasagne, en god bøf eller hjemmelavet pizza/burger. Er du mest til hund eller kat? Btw, hvilken hunderace er din families hund? Jeg er KLART mest til hunde. Jeg har hele min barmdom haft hund i hjemmet. Jeg elsker trygheden og hyggen hunde giver når man f.eks. er alene hjemme. Jeg vil rigtig gerne have en hund nu, men J arbejder rigtig meget og jeg elsker at rejse. Nogen skal jo være hjemme til hunden, så vi må vente lidt endnu med at få os en lille vuffer. Vores hunde er af racen, Cotton de tulear (bomuldshunde). De er faktisk allergivenlige, hvilket er ret smart hvis man har gæster som ikke tåler hunde. Det er dog ikke så ofte det sker ;-) Men søde det er de! Har det været svært at flytte fra din familie til København, og tror du at du altid vil blive boende i Kbh? Det har været en kæmpe omvæltning af flytte væk fra Aalborg. Jeg er tryghedsnarkoman og kan derfor godt lide trygge og vante rammer. Derudover er jeg et stort familie menneske. Jeg elsker at være sammen med min familie. Mine venner undre sig altid over hvordan jeg kan være en hel måned ude og rejse med min familie. Jeg tror vi er gode til at give hinanden plads, og så er vi MEGET TÆTTE. Ekstra: Mange af jer har spurgt om ikke jeg vil lave nogle flere personlige indlæg samt videoer på bloggen. Jeg skal gøre hvad jeg kan for at opfylde jeres ønsker. Videoer er bare en smule skræmmende - jeg skal nok springe ud i det en dag ;-)

xoxo

Synes godt om

Kommentarer

Emma Kirstine Herrig
,
Hvor er din flotte bluse fra? :)
Marie-Louise
,
Kunne være vildt fedt med et indlæg om gode spisesteder i kbh :-D

Instagram @mariakragmann